El-team Vest A/S logo

El-Team Vest vinder stor entreprise sag på hjemmebane i Horsens.

VIAs nye Campus Horsens til 27 forskellige uddannelser bliver på godt 27.000 kvadratmeter og udformes som tre forbundne bygninger i henholdsvis fire, fem og seks etager. Dertil kommer et 16 etagers innovationshus på 5.000 kvadratmeter, som VIA skal drive i samarbejde med den horsensianske udviklingsvirksomhed Insero, der blandt andet understøtter iværksættere.
-Vi er utrolig glade og en smule stolte over at denne entreprise kom i hus, vi har lagt megen energi og mange kræfter i denne sag, hvorfor det så er ekstra dejligt når tingene lykkes. Vi har igennem noget tid jagtet en lidt større entreprise, -at den så lige kommer i Horsens, på egen hjemmebane gør bestemt heller ikke noget. Samtidig stiller det også krav til os - vi skal præstere på byggepladsen og aflevere et ordentligt stykke arbejde til aftalt tid, siger direktør Søren Jochimsen.
Byggeriet indeholder stort set alle former for el-arbejder, bl.a. KNX, fortrådning af CTS, solcelleanlæg, AIA, ADK samt en stor brandpakke.
-Vi vandt i efteråret sidste år forsyningsdelen på denne sag, som var udbudt særskilt. Vi er netop blevet færdige med at trække alle de store forsyningskabler i jorden, så man kan sige at sagen sætter alle vore kompetencer i spil, lige fra de helt store kabler til den mindste og fineste elektronik slutter Søren Jochimsen.
Byggeriet skal stå færdigt i sommeren 2021.