Ny serviceleder med lokal forankring og stor erfaring tiltræder hos El-Team Vest i Horsens
30.08.2024

Ny serviceleder med lokal forankring og stor erfaring tiltræder hos El-Team Vest i Horsens

Vi kan med stor glæde annoncere ansættelsen af vores nye serviceleder, Thomas Bang, som tiltræder pr. 1. september. Thomas vil spille en central rolle i El-Team Vests strategi om at styrke serviceområdet, særligt i Horsens-området, hvor vi vil satse på mere lokal service.

Lokal forankring og mangeårig erfaring

Thomas Bang kommer med bl.a. seks års erfaring som selvstændig i egen elektrikervirksomhed, hvilket har givet ham solid indsigt i markedet og en tæt relation til kunderne i lokalområdet.

“Vi glæder os til at få Thomas med på holdet, da han kommer med værdifuld erfaring og et stærkt lokalt kendskab. Thomas har selv været ude 'i marken' og tæt på kunderne, og netop denne erfaring ser vi frem til at bringe i spil for at skabe endnu stærkere lokale forbindelser,” siger Søren Jochimsen, Direktør for El-Team Vest.

Vi ønsker fremover at fokusere endnu mere på servicedelen, og ansættelsen af den nye serviceleder er et led i denne strategi. Thomas og resten af serviceteamet skal sikre, at El-Team Vests kunder oplever direkte og tryg kontakt til deres elektrikere, som kender deres bygninger og behov. Thomas selv glæder sig til at starte og ser frem til de nye udfordringer:  

”Foruden at møde mine nye kolleger, så ser jeg frem til at begynde rollen som den nye serviceleder hos El-Team Vest, hvor jeg har mulighed for at bidrage med mine tidligere erfaringer og samtidig møde nye og spændende udfordringer i en større virksomhed,” siger Thomas Bang.

Personlig service bakket op af et stærkt team

Selvom strategien om at udvide og styrke serviceafdelingen i første omgang er fokuseret på Horsens, har El-Team Vest store planer for fremtiden. Strategien er at igangsætte en lignende indsats i afdelingen i Kolding for også her at kunne yde service og være tættere på virksomhederne:

“Vi har alle nødvendige kompetencer in-house, lige fra el og service til brand, sikring og KNX, så vi er godt rustede til at levere topkvalitet også i vores service. Vores servicekunder kan forvente en personlig relation til deres elektriker eller tekniker, som dog altid bakkes op af et stærkt team bestående af både El-Team Vest og Totalsikring,” siger Søren Jochimsen.

Læs hele pressemeddelelsen her

content/dsc08157.jpg

bubble