To lærlinge udlært og fastansat
05.04.2022

To lærlinge udlært og fastansat

Så fik vi to lærlinge mere udlært!
 
Forleden fik vi mulighed for at fejre Frederik og Jacob, der begge er blevet udlært med flotte resultater. Stort tillykke til begge!
 
Både Frederik og Jacob har valgt at fortsætte hos El-Team Vest, hvilket vi selvfølgelig er meget glade for. 
 
Hos El-Team Vest sørger vi for, at vores lærlinge kommer igennem alle de aspekter af elfaget, som vi tilbyder vores kunder. Derved sikrer vi, at vores lærlinge får en bred uddannelse og mulighed for at vælge deres egen retning i faget baseret på deres egne ønsker og evner. Det gavner selvfølgelig os, men vigtigst af alt giver det vores lærlinge en bedre uddannelse i sidste ende. 
 
Vi har pt. 10 lærlinge i gang hos El-Team Vest, og er altid interesseret i at tage nye dygtige og ærgerrige lærlinge ind. Hvis du mangler en læreplads som elektriker, så er du mere end velkommen til at sende en ansøgning på vores hjemmeside her.
bubble