Elektrikere søges til teamet
22.06.2023

Elektrikere søges til teamet

Vi har dejligt travlt, og i forbindelse med større byggeprojekter primært i Horsens, Skanderborg og Vestfyn, søger vi elektrikere, som har lyst til at være en del af teamet. 

Lyder det som noget for dig? 

Giv Jesper et kald på tlf. 29220684 og hør mere om jobbet.

Du kan også læse mere om stillingen nedenfor. 

Om jobbet

Som elektriker hos os får du en selvstændig og varieret hverdag med frihed under ansvar. Du får ofte mulighed for at køre ud hjemmefra og mulighed for indflydelse på planlægningen af din arbejdsdag.

Derudover får du:

  • God løn, der matcher dine kvalifikationer
  • Pensionsordning
  • Sundhedsforsikring
  • Bil og mobiltelefon til rådighed
  • Mulighed for både faglig og personlig udvikling
  • Du tilbydes ansættelse i en økonomisk sund virksomhed med en fri omgangstone og godt humør, hvor alle søger at bidrage til fællesskabet.
  • Du får en afvekslende og udfordrende hverdag med stor frihed og selvstændig opgaveløsning.

Om dig

  • Du har en uddannelse som enten elektriker eller el‐installatør.
  • Du trives med en bred kontaktflade og er god til at tænke fleksibelt.
  • Du er løsningsorienteret og i stand til at ændre planer med kort varsel.
  • Du kan både arbejde selvstændigt og som en del af et hold.
  • Du er stabil og møder opgaverne med godt humør.
  • Du tager ansvar og stiller høje faglige krav til dig selv – og andre.

Lidt om El-Team Vest

El-Team Vest er en veldrevet el-installatørvirksomhed, der siden etableringen i 2007 har oplevet vækst og gennemgået en spændende udvikling.

Fra vores hovedkontor i Horsens og en nyoprettet afdeling i Kolding (f.o.m. august 2023) dækker vi alle former for el-entrepriser – uanset om der er tale om et større bolig-, offentlig- eller erhvervsbyggeri.

Vi har desuden en serviceafdeling, der fungerer som “hus-elektriker” og fast samarbejdspartner for vores kunder samt afdelingen, Totalsikring, der er en integreret del af El-Team Vest, som er specialiseret i sikkerhedsløsninger

Vores mål er altid glade kunder. Og da intet projekt er ens, er vores fornemmeste opgave først og fremmest at lytte – og rådgive bagefter. På den måde kan vi levere skræddersyede løsninger, hvor vi kombinerer vores brede viden og kompetencer med det gode håndværk.

Men det er vores medarbejdere, der baner vejen for, at vores kunder kommer igen – og igen. Og for os er en sund forretning lig med en arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejder føler sig glad, udfordret og hørt i hverdagen. Vores medarbejdere har derfor stor medbestemmelse – lige fra lærling til øverste leder – og vi tror på, at fleksibilitet, konstant faglig udvikling og en stærk teamånd skaber de bedste medarbejdere og resultater.

Praktisk info

Opstart er hurtigst muligt, og samtaler afholdes løbende.

Skal vi tage en snak om dine muligheder for at blive en del af teamet? Ring til Jesper på tlf. 29 22 06 84 eller send en ansøgning til JJO@elteamvest.dk.

Vi ansætter, så snart vi har fundet den rigtige. 

bubble