CTS-tekniker til Horsens eller Kolding
23.09.2025

CTS-tekniker til Horsens eller Kolding

Vil du med på rejsen?

Har du erfaring med CTS/BMS og lyst til at være en del af en virksomhed med ambitioner, der har spændende opgaver i hele landet?

Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi søger en CTS-tekniker til vores hovedkontor i Horsens eller vores afdeling i Kolding, som vil være med til at styrke og udvikle vores CTS-forretningsområde. El-Team Vest er et systemhus med fokus på Tridium-platformen, og vores opgaver spænder bredt – fra mindre vedligeholdelsesopgaver, konverteringer og udvidelser til store nybyggerier og komplekse installationer.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Planlægning og strukturering af CTS-installationer
  • Installation, programmering, test og idriftsættelse
  • Overdragelse til slutbruger
  • Vedligehold og optimering af eksisterende anlæg

Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant teknisk baggrund (industri elektriker, automatiktekniker, elinstallatør, maskinmester, eller lignende).
  • har erfaring med at programmere og projektere BMS/CTS-anlæg.
  • har et solidt kendskab til klimaregulering.
  • er løsningsorienteret, struktureret og fleksibel – og trives med at ændre planer, når det kræves.
  • arbejder selvstændigt, men også værdsætter samarbejde og et stærkt team.
  • har stor lyst til løbende kompetenceudvikling.
  • vil bidrage med at udvikle og sætte dit præg på CTS afdelingen.
  • møder ind med godt humør og bidrager til en god stemning.

Vi tilbyder:

  • Funktionæransættelse
  • Flextid og mulighed for selv at tilrettelægge din arbejdsdag
  • Løn efter kvalifikationer, pension og sundhedsforsikring
  • Firmabil og nødvendigt udstyr
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • En uformel og økonomisk sund virksomhed med stærkt sammenhold og plads til initiativ

Du behøver ikke kunne det hele fra dag ét – det vigtigste er, at du har interesse for området og lyst til at være med på vores rejse.

Lidt om El-Team Vest

El-Team Vest er en veldrevet el-installatørvirksomhed, der siden etableringen i 2007 har oplevet vækst og gennemgået en spændende udvikling. Vi er et systemhus med fokus på Tridium-platformen, og fra vores hovedkontor i Horsens og en afdeling i Kolding dækker vi alle former for el-entrepriser – uanset om der er tale om et større bolig-, offentlig- eller erhvervsbyggeri.

Vi har desuden en serviceafdeling, der fungerer som “hus-elektriker” og fast samarbejdspartner for vores kunder samt afdelingen, Totalsikring, der er en integreret del af El-Team Vest, som er specialiseret i sikkerhedsløsninger. Afdelingen er ISO 9001-2015 certificeret på en række fagområder inden for brand og sikring. 

Vores mål er altid glade kunder. Og da ikke to projekter er ens, er vores fornemmeste opgave først og fremmest at lytte – og rådgive bagefter. På den måde kan vi levere skræddersyede løsninger, hvor vi kombinerer vores brede viden og kompetencer med det gode håndværk. 

Men det er vores medarbejdere, der baner vejen for, at vores kunder kommer igen – og igen. Og for os er en sund forretning lig med en arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejder føler sig glad, udfordret og hørt i hverdagen. Vores medarbejdere har derfor stor medbestemmelse – lige fra lærling til øverste leder – og vi tror på, at fleksibilitet, konstant faglig udvikling og en stærk teamånd skaber de bedste medarbejdere og resultater. 

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning og CV via kontaktformularen her på siden eller til JJO@elteamvest.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at
kontakte projektchef Jesper på 29 22 06 84 eller JJO@elteamvest.dk.

Opstart: Hurtigst muligt

Samtaler afholdes løbende, indtil vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

bubble