Vi søger en serviceelektriker!
15.10.2024

Vi søger en serviceelektriker!

Er du vores nye serviceelektriker?

Er du uddannet elektriker, og drømmer du om at blive en del af en virksomhed med fart på, hvor der stadig er plads til de gode og tætte kunderelationer og socialt samvær med sine kolleger? 

Så er du vores nye kollega!

Lige nu søger vi en ny serviceelektriker til vores serviceteam, der dækker serviceopgaver primært i Østjylland. Her vil ofte være tale om spjældopgaver hos alle typer af kunder fra erhverv og let industri til skoler og institutioner. 

Bliv en del af en virksomhed med fart på

Som Serviceelektriker hos El‐Team Vest får du en selvstændig og varieret hverdag med frihed under ansvar. Du får ofte mulighed for at køre ud hjemmefra og mulighed for indflydelse på planlægningen af din arbejdsdag.

Derudover får du:

  • God løn, der matcher dine kvalifikationer
  • Pensionsordning
  • Sundhedsforsikring
  • Bil og mobiltelefon til rådighed
  • Mulighed for både faglig og personlig udvikling
  • Firmabil

Om dig:

  • Du har en uddannelse som enten elektriker eller el‐installatør.
  • Du trives med en bred kontaktflade og er god til at tænke fleksibelt
  • Du er løsningsorienteret og i stand til at ændre planer med kort varsel
  • Du kan både arbejde selvstændigt og som en del af et hold
  • Du er stabil og møder opgaverne med godt humør
  • Du kan begå dig både i private hjem og på mindre projekter
  • Du tager ansvar og stiller høje faglige krav til dig selv – og andre

Lidt om El-Team Vest

El-Team Vest er en veldrevet el-installatørvirksomhed, der siden etableringen i 2007 har oplevet vækst og gennemgået en spændende udvikling.

Fra vores hovedkontor i Horsens og en afdeling i Kolding dækker vi alle former for el-entrepriser – uanset om der er tale om et større bolig-, offentlig- eller erhvervsbyggeri.

Vi har desuden en serviceafdeling, der fungerer som “hus-elektriker” og fast samarbejdspartner for vores kunder samt afdelingen, Totalsikring, der er en integreret del af El-Team Vest, som er specialiseret i sikkerhedsløsninger

Vores mål er altid glade kunder. Og da intet projekt er ens, er vores fornemmeste opgave først og fremmest at lytte – og rådgive bagefter. På den måde kan vi levere skræddersyede løsninger, hvor vi kombinerer vores brede viden og kompetencer med det gode håndværk.

Men det er vores medarbejdere, der baner vejen for, at vores kunder kommer igen – og igen. Og for os er en sund forretning lig med en arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejder føler sig glad, udfordret og hørt i hverdagen. Vores medarbejdere har derfor stor medbestemmelse – lige fra lærling til øverste leder – og vi tror på, at fleksibilitet, konstant faglig udvikling og en stærk teamånd skaber de bedste medarbejdere og resultater.

Praktisk info

Din kontaktperson er Serviceleder Thomas Bang. 

Har du spørgsmål, kan du kontakte Thomas på tlf.: 2922 0683 eller mail: tba@elteamvest.dk

Ansøgning sendes hurtigst muligt via kontaktformularen her på siden eller via mail tba@elteamvest.dk. Tiltrædelse hurtigst muligt, og vi ansætter, så snart vi har fundet den rigtige.

Vi glæder os til at høre fra dig!

bubble