Spjæld- / Serviceelektriker til El-Team Vest A/S i Horsens
07.06.2026

Spjæld- / Serviceelektriker til El-Team Vest A/S i Horsens

Er du uddannet elektriker med erfaring inden for spjæld- og servicearbejde — og trives du med at tage ansvar og styre din egen hverdag? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger en selvstændig og løsningsorienteret spjæld-/serviceelektriker til vores afdeling i Horsens, der primært dækker erhvervskunder i lokalområdet.

En stilling med frihed, variation og faglig dybde

Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden. Du modtager dine opgaver fra din afdelingsleder (via e-komplet og telefonisk dialog). Opgaverne spænder fra kortere servicebesøg til længerevarende projekter, og går på tværs af både industrikunder, erhvervskunder og til tider også privatkunder. Opfølgende salg hos både nye og eksisterende kunder er også en del af hverdagen, og det er derfor vigtigt, at du er god til at kommunikere og opbygge relationer. Derudover vil der løbende være ad hoc-opgaver på vores igangværende byggepladser.

Fælles for dem alle er, at du styrer din dag og finder løsningerne selv — med opbakning fra en afdeling, der hjælper hinanden.

Din hverdag

En typisk arbejdsdag kan indeholde:

  • Spjæld- og Serviceopgaver hos erhvervs- og privatkunder
  • Entrepriseopgaver og installationsarbejde
  • Servicebesøg og mindre opgaver
  • Bestilling af materialer og selvstændig opgavekoordinering
  • Registrering af tid og opgaver i e-komplet

Hvem vi leder efter

Vi søger dig, der vil mere end bare at møde op og følge en arbejdsseddel. 

Du er den type, der tager initiativ, sørger for at dine egne materialer er bestilt og trives med et selvstændigt ansvar. 

Det er vigtigt for os, at du:

  • Er uddannet elektriker med erfaring inden for spjæld- og servicearbejde
  • Er selvstændig, løsningsorienteret og klar til at tage ansvar
  • Har — eller er klar til at tage — relevante kurser, f.eks. L-AUS-certifikat
  • Er stabil og møder opgaverne med godt humør
  • Har gyldigt kørekort og ren straffeattest

Det får du hos os

  • God løn, inkl. grundløn, fritvalg, pension mv., der matcher dine kvalifikationer
  • Udbetaling eller afspadsering af overarbejde
  • Gulpladebil - ofte mulighed for at køre ud hjemmefra til første kunde
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Mobiltelefon
  • En uformel kultur med korte beslutningsveje og kolleger, der hjælper hinanden

Hvem vi er

El-Team Vest blev grundlagt i 2007 og tæller i dag ca. 80 kolleger inden for el, brand, sikring og intelligente bygningssystemer. Vi har egen projekterings- og ingeniørkapacitet og tager ansvar hele vejen fra idé til færdig løsning.

Vi er netop blevet en del af den britiske servicekoncern Mitie Group PLC via GBE Converge — og kommer i fremtiden til at udgøre fundamentet for GBE’s nordiske aktiviteter og fungere som regionalt hovedkvarter. 

I 2023 satte vi ord på det, vi allerede vidste — vi bad vores medarbejdere beskrive den kultur og de værdier, de oplever i hverdagen. Resultatet blev tre værdier, som vi arbejder ud fra: Familiær, Handling og Stolthed. I praksis betyder det:

  • Nært samarbejde og en ordentlig tone
  • Kort vej fra idé til handling
  • Fokus på kvalitet og løsninger, der holder

Og ja — vi sælger ikke en Ferrari til nogen, der har brug for en Fiat.

Klar til at tage næste skridt?

Send dit CV og din ansøgning til Torben Østergaard på toe@hrconnect.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe på +45 2876 5083.

Vi holder samtaler løbende — så tøv ikke med at ansøge.

bubble