BIG HQ – Innovativt byggeri i København
El-Team Vest og Totalsikring har stået for storentreprisen af BIG's nye hovedsæde, der er beliggende i Københavns Nordhavn.
Det 7-etagers høje domicil på ca. 4.800 m2 er et spændende, anderledes og kreativt projekt, hvor der fra starten har været fokus på innovative, grønne og arkitektoniske løsninger.
– "Der er tale om et atypisk og komplekst projekt af en helt særlig kaliber, som vi er meget stolte over at være en del af sammen med en masse dygtige fagfolk," lyder det fra Direktør, Søren Jochimsen.
Innovative og komplekse løsninger
BIG's nye hovedsæde er tegnet af arkitekt Bjarke Ingels, og det skiller sig ud, både i udseende og i konstruktion, hvor der er benyttet flere innovative og komplicerede løsninger for at komme i mål med det DGNB Guld-certificerede projekt.
Her har vi i El-Team Vest stået for installation af varmepumper, solceller og intelligent varme- og lysstyring (KNX), der alt sammen skal skabe et grønnere og bedre indeklima i det kommende domicil.
Foruden den totale el-entreprise på projektet, har vi i El-Team Vest også stået for VVS- og ventilationsarbejdet i godt samarbejde med Kjellerup VVS og Ventilation.
Sikkerhedsløsninger i højsædet
I denne fase har Totalsikring været ansvarlig for installationen af brandsikring (ABA), varslingsanlæg med talevarsling (AVA), indbrudsalarmanlæg (AIA) samt adgangskontrolanlæg (ADK).
Disse installationer og de efterfølgende kvalitetskontroller bidrager til, at bygningen er sikret til fremtiden, samtidig med at virksomheden opfylder de moderne kvalitetskrav inden for sikring.
Lys & kraft installation
Belysning
Data Installation
Sikkerhedsbelysning
BMS
KNX
Brandsikring - ABA
Varsling - AVA
Brandventilation - ABV - T
Røgudluftning - RU
Sikring - AIA
Adgangskontrol - ADK
Tv-overvågning - TVO
Solcelle anlæg
Fiber
Porttelefon
Solgardiner
DAS anlæg
VVS
Ventilation