P-Hus Mindet – Parkeringshus i hjertet af Aarhus
El-Team Vest og Totalsikring har været en del af opførelsen af P-Hus Mindet i Aarhus, et markant parkeringsanlæg på ca. 10.000 m² fordelt på flere etager, hvor en stor del af byggeriet er placeret under terræn.
Projektet er udviklet med fokus på funktionalitet, arkitektur og en naturlig integration i det omkringliggende bymiljø. Parkeringshuset skaber moderne rammer for byens besøgende og understøtter udviklingen af Aarhus' havneområde og bymidte
Installationer til et komplekst byggeri
Et parkeringshus af denne størrelse stiller høje krav til både drift, sikkerhed og brugeroplevelse. El-Team Vest har derfor leveret en samlet el-teknisk løsning, der understøtter den daglige drift og sikrer optimale forhold for både brugere og driftspersonale.
Vores arbejde har omfattet installation af lys- og kraftanlæg, nød- og panikbelysning, videoovervågning samt brand- og kommunikationssystemer. Gennem tæt samarbejde med byggeriets øvrige aktører har vi sikret en løsning, der matcher projektets tekniske og funktionelle krav.
Fokus på sikkerhed og driftssikkerhed
Sikkerhed har været en central del af projektet. Derfor har El-Team Vest leveret ABA-anlæg samt DAS/SINE-anlæg, som bidrager til høj sikkerhed og stabil kommunikation i hele bygningen.
P-Hus Mindet er endnu et eksempel på El-Team Vests erfaring med større og komplekse byggerier, hvor flere tekniske installationer skal spille sammen i én samlet løsning.
Lys & kraft installation
Belysning
Sikkerhedsbelysning
Brandsikring - ABA
Tv-overvågning - TVO
DAS-anlæg
SINE-anlæg